Fysiske størrelser, og omregning af enheder

Fysiske størrelser

Fysiske størrelser består af en talværdi og en enhed og for at vi kan skelne dem fra hinanden betegnes de med symbol.

F.eks. har man vedtaget at den fysiske størrelse “længde” (udstrækning langs ret linje) repræsenteres ved en “meter” (standarden). Man kan f.eks. have en længde, på en kasse, man kalder $l$, på $1,35 m$.

  • $m$ er betegnelsen for længdeenheden meter som er standardiseret.
  • $1,35$ er hvor mange af “længdeenheden” der går på kassens længde, altså 1 og 35/100-dele.
  • $l$ er symbolet for netop denne længde.

Omregning af enheder

Ofte har vi brug for at omregne fra en enhed til en anden. Istedet for at huske på omregningsfaktorer foreslår jeg at man foretager omregninger ved at sørge for at enhederne stemmer.

Problem: Givet $30km/t$, omregn til $m/s$.

Først ganges størrelsen med to brøker (per enhed der skal omregnes), en med plads til talværdierne, og en med enhederne der sørger for at vi ender med de korrekte enheder:

$$30\cdot \frac{km}{t}\cdot \frac{\hspace{9pt}}{} \cdot \frac{m}{km}\cdot \frac{\hspace{9pt}}{} \cdot \frac{t}{s}$$

Dernæst indsættes 1-taller for den største af størrelserne, her henholdsvis kilometer og timer:

$$30\cdot \frac{km}{t}\cdot \frac{\hspace{9pt}}{1} \cdot \frac{m}{km}\cdot \frac{1}{\hspace{9pt}} \cdot \frac{t}{s}$$

Og dernæst udfyldes den anden del af brøken med passende størrelse: $1km=1000m$ og $1t=3600s$:

$$30\cdot \frac{km}{t}\cdot \frac{1000}{1} \cdot \frac{m}{km}\cdot \frac{1}{3600} \cdot \frac{t}{s}$$

Nu samles talværdier og enheder:

$$30\cdot \frac{1000}{1} \cdot \frac{1}{3600} \frac{km}{t} \cdot \frac{m}{km} \cdot \frac{t}{s}$$

Og beregningen kan simplificeres:

$$30\cdot \frac{10}{36} \cdot \frac{m}{s}=8,333 \frac{m}{s} $$

Ovenstående har du vist til underviser og/eller censor. I din aflevering kan du nøjes med at skrive:

$$30 \cdot \frac{km}{t} = \frac{30}{3,6} \cdot \frac{m}{s} = 8,333 \cdot \frac{m}{s}$$

 

Lignende indlæg

  • Tab en slinky (“gående fjeder”)

    Hvad sker der hvis man holder en slinky og slipper den? Falder toppen først. Falder bunden først. Følges de ad? Sammenklappes fjederen på midten? Veritasium har besøgt Universitet i Sydney hvor han taler med professor Rod Cross og de laver forskellige forsøg med Slinky: Video #1, Video#2, Video #3. Slinky oversættes nok bedst til dansk som “Den…

  • Opdrift

    Observation: Forsøger man at føre en bold ned i vand kan man tydelig mærke at opdriftskraften skubber tilbage. Opdrift er en kraft som skyldes tryk-forskelle i forskellige dybder. Jo større dybde jo større tryk oplever objektet, og dermed opstår en opadgående kraft. Opdriftskraften beregnes ved hjælp af: $$\begin{array}{l} F_{op}=m_v\cdot g \\ F_{op}=\rho_v\cdot V\cdot g \end{array}$$…

  • Kondensatorer

    Lidt teori En pladekondensators kapacitet kan beregnes ved hjælp af Gauss’ lov: $$C=\epsilon_0\cdot \frac{A}{d}$$ Hvor $\epsilon_0$ er en fysisk konstant som kaldes permittiviteten, $A$ er en af pladernes areal (antager de er lige store), og $d$ er afstanden mellem pladerne. Fra ovenstående ligning kan vi se at større plader ($A$) giver større kapacitet, og mindre afstand,…

  • Rotationsdynamik – Præcession

    Præcession ses f.eks. når vi anvender snurretop. Eksempler på fænomenet. Physics girl. God visualisering. TheHue’s SciTech. God intuitiv forklaring: WarmWeatherGuy. Intuitiv forklaring (med lidt unøjagtigheder):Just Think. God forklaring: Peter Schwartz. Walter Levin med demonstrationer: Walter Levin. “Forklaring” ved hjælp af vektorer: Jeppe Thuesen. Beregninger: Anna does some physics. How Stuff works: https://science.howstuffworks.com/gyroscope.htm.  

  • Inertimoment og Kinetisk Energi

    Den kinetiske energi for objekt kan beregnes ved hjælp af formlen: $$E_{kin}=\frac{1}{2}\cdot m\cdot v^2$$ For et objekt som roterer omkring akse er den kintiske (rotations) energi givet ved formlen: $$E_{kin,rot}=\frac{1}{2}\cdot I\cdot \omega^2 $$ Hvor $I$ er inertimomentet for objektet. Er det et simpelt “punkt-lignende” objekt – eller cylinder ring – kan $I$ findes som: $$I=m\cdot…

Skriv et svar