Fysiske størrelser, og omregning af enheder

Fysiske størrelser

Fysiske størrelser består af en talværdi og en enhed og for at vi kan skelne dem fra hinanden betegnes de med symbol.

F.eks. har man vedtaget at den fysiske størrelse “længde” (udstrækning langs ret linje) repræsenteres ved en “meter” (standarden). Man kan f.eks. have en længde, på en kasse, man kalder $l$, på $1,35 m$.

  • $m$ er betegnelsen for længdeenheden meter som er standardiseret.
  • $1,35$ er hvor mange af “længdeenheden” der går på kassens længde, altså 1 og 35/100-dele.
  • $l$ er symbolet for netop denne længde.

Omregning af enheder

Ofte har vi brug for at omregne fra en enhed til en anden. Istedet for at huske på omregningsfaktorer foreslår jeg at man foretager omregninger ved at sørge for at enhederne stemmer.

Problem: Givet $30km/t$, omregn til $m/s$.

Først ganges størrelsen med to brøker (per enhed der skal omregnes), en med plads til talværdierne, og en med enhederne der sørger for at vi ender med de korrekte enheder:

$$30\cdot \frac{km}{t}\cdot \frac{\hspace{9pt}}{} \cdot \frac{m}{km}\cdot \frac{\hspace{9pt}}{} \cdot \frac{t}{s}$$

Dernæst indsættes 1-taller for den største af størrelserne, her henholdsvis kilometer og timer:

$$30\cdot \frac{km}{t}\cdot \frac{\hspace{9pt}}{1} \cdot \frac{m}{km}\cdot \frac{1}{\hspace{9pt}} \cdot \frac{t}{s}$$

Og dernæst udfyldes den anden del af brøken med passende størrelse: $1km=1000m$ og $1t=3600s$:

$$30\cdot \frac{km}{t}\cdot \frac{1000}{1} \cdot \frac{m}{km}\cdot \frac{1}{3600} \cdot \frac{t}{s}$$

Nu samles talværdier og enheder:

$$30\cdot \frac{1000}{1} \cdot \frac{1}{3600} \frac{km}{t} \cdot \frac{m}{km} \cdot \frac{t}{s}$$

Og beregningen kan simplificeres:

$$30\cdot \frac{10}{36} \cdot \frac{m}{s}=8,333 \frac{m}{s} $$

Ovenstående har du vist til underviser og/eller censor. I din aflevering kan du nøjes med at skrive:

$$30 \cdot \frac{km}{t} = \frac{30}{3,6} \cdot \frac{m}{s} = 8,333 \cdot \frac{m}{s}$$

 

Lignende indlæg

  • | |

    Magnetiske kræfter

    Fri viden har to gode introduktions-videoer om magnetisme. Lasse Viren fortæller om kræfter der virker på ladede partikler i et magnetfelt. Walter Levins videoer gennemgår de magnetiske love og viser gode demonstrationer. Professor Dave fortæller om magneter og magnet-felter. Ønsker du at springe introduktionen over kan du gå direkte til forklaring af kræfterne. DrPhysicsA forklarer om…

  • Opdrift

    Observation: Forsøger man at føre en bold ned i vand kan man tydelig mærke at opdriftskraften skubber tilbage. Opdrift er en kraft som skyldes tryk-forskelle i forskellige dybder. Jo større dybde jo større tryk oplever objektet, og dermed opstår en opadgående kraft. Opdriftskraften beregnes ved hjælp af: $$\begin{array}{l} F_{op}=m_v\cdot g \\ F_{op}=\rho_v\cdot V\cdot g \end{array}$$…

  • Lommeregner til mobil

    Standard-lommeregnerne på iPhone er ikke egnet til gymnasiearbejde. Det største problem er parenteser som er “underlige”. Et meget bedre alternativ som også virker på Android er følgende: https://www.desmos.com/scientific Søg efter “desmos” i Google Play på Android eller App Store på iPhone.

  • Stofs faser

    Stof findes grundlæggende på en af 4 former (=faser = tilstande): fast form, flydende form, gasform og som plasma. I fysik betragter vi ofte energiomsætning ved faseovergange: Når man laver en mere omfattende analyse tages et fasediagram i anvendelse. Lodret akse er tryk og vandret akse er temperatur. Solid=Fast stof, Liquid=flydende, Vapour=damp for vand (gas…

Skriv et svar